Den enes skrald er den andens guld: Danskernes bio-skrald skal gøde markerne

Foto: København Kommune
Foto: København Kommune

Forskere på Københavns Universitet står bag et stort EU-projekt, der vil udvikle teknologi, der gør det lettere at omdanne indholdet i vores grønne bioposer til gødning på markerne. Denne løsning kunne være en af de bæredygtige løsninger til gavn for klimaet, som landbruget kalder på.

Det er på tide, at vi finder nogle mere bæredygtige måder at gøde vores afgrøder på.

Sådan lyder det fra en række internationale forskere fra Københavns Universitet, der står bag nyt bag et nyt EU-projekt.

Tro det eller ej, men måske sidder du og jeg som almindelige danskere på løsningen – eller rettere gemmer vi den under håndvasken. Vi er efterhånden blevet vandt til affaldssortering, og indholdet i de små, grønne affaldsposer kan være lige det, forskerne efterspørger.

Lars Stoumann Jensen, der er professor og leder af det store forskningsprojekt med navnet FertiCycle, ser nemlig uendelige muligheder i danskernes bioaffald. 

- Europas byer producerer mere end 100 millioner ton bioaffald hvert år. Langt de fleste lande håndterer dog affaldet dårligt eller ineffektivt, hvilket udleder drivhusgasser og ammoniak, som bl.a. skader klimaet og vores sundhed, siger Lars Stoumann Jensen i en pressemeddelelse og fortsætter: 

- Derfor vil det være genialt, hvis vi kan finde nogle bedre og mere effektive måder at genbruge affaldet på, eksempelvis som gødning på markerne.

Sammen med 16 europæiske forskningsinstitutioner, gødningsvirksomheder og brancheorganisationer, undersøger Lars Stoumann Jensen og hans team de næste tre år, hvordan man blandt andet kan omsætte halvgnavede æbler, kaffegrums, æggeskaller og lignende til bæredygtig gødning på nem måde.

Efterspørger mindre miljøbelastning

Lige nu gøder de fleste landmænd i Europa deres marker med handelsgødning, der består af uorganisk kvælstof, fosfor og kalium. Det er perfekte vækstforhold for planterne, men produktionen af gødningen belaster imidlertid klima og miljø, forklarer Lars Stoumann Jensen.
 
- Produktionen af uorganisk kvælstof bruger en stor mængde naturgas og belaster dermed klimaet. Derudover optager planterne langt fra al den fosfor, vi gøder markerne med i handelsgødning, hvilket gør, at det med tiden ender i søer, floder og til sidst havet. Det forurener og er dårlig udnyttelse af en ressource, der på et tidspunkt slipper op, siger han.

 Til gengæld indeholder affaldet i vores grønne bioposer helt naturligt de 14 essentielle plante-næringsstoffer, heriblandt kalium, kvælstof, fosfor, jern og svovl, der skal være til stede for, at vores afgrøder kan gro og er derfor et perfekt alternativ til handelsgødning, der laves via klimabelastende fossile brændstoffer, lyder forklaringen fra Lars Stoumann Jensen.

- Affaldet kan for eksempel sendes en tur gennem et biogasanlæg, hvor det først producerer klimaneutral energi og derefter kan laves om til et tørret produkt, der kan spredes som gødning ud på markerne, siger han og tilføjer:

- Men det skal ikke bare komme fra hr. og fru Danmark, der sorterer deres affald korrekt og sender det ud til biogasanlæg. Vi skal også bruge restprodukter fra industrien som eksempelvis gærrester fra bryggerier eller produktion af medicin, saften fra produktion af kartoffelstivelse, slagteriaffald og andre restprodukter fra fødevarevirksomheder samt gylle fra landbruget.

Belgien og Holland som foregangslande

I lande som Belgien og Holland, der har regioner med meget intensiv fødevareproduktion og dermed også håndterer store mængder husdyrgødning og bioaffald, har man længe udnyttet det grønne affalds-guld til gødning, der er let at anvende i korn- og grøntsags-avl.

Men selvom vi i Danmark har store biogasanlæg, der let kunne omdanne mere vores bioaffald til brugbar gødning, er metoden ikke endnu ikke anvendt herhjemme.

- Det handler nok både om, at det er dyrt at få lavet affaldet om til gødningstyper, der er lette at anvende, og at mange landmænd, der har adgang til gylle, ikke finder det økonomisk fordelagtigt at købe produktet. Dermed får vi ikke brugt de vigtige næringsstoffer i alle affaldsstrømme mest optimalt, lyder det fra. Lars Stoumann Jensen.

Derfor er det essentielt, at vi finder nogle bedre metoder til at udnytte affald og den gylle, vi allerede har, så det bliver mere bæredygtigt, uddyber han og afslutter:

- Man kunne eksempelvis udvikle teknologi, der nemt kan omdanne gyllen til en gødningstype, så den bliver lettere at anvende optimalt og er mindre forurenende for miljøet. Derudover skal vi have kommunikeret, at en bedre udnyttelse af vores affald vil gøre, at landmænd får adgang til mere bæredygtig og sikker gødning, idet man bedre kan sikre, at der ikke spredes tungmetaller og andre uønskede stoffer. I sidste ende får forbrugeren også gavn af renere fødevarer og natur.

Få de seneste nyheder fra AgriNews i indbakken

Mest læste | Teknologi

Nyhedsoverblik

SENESTE NYT

41918.jpg
Rapsprisen korrigerer nedad – men peger op på lang sigt
Den russiske regering besluttede i december måned at pålægge eksporttold på russisk hvede. Denne eksporttold vil nu blive sat endnu højere op på grund af frygt for en eskalerende inflation i landet.
Rusland vil sætte eksporttolden yderligere op for hvede
De ukrainske kornpriser til eksport rammer nu det højeste niveau i mere end syv år.
Ukrainsk eksportpris for hvede i ny rekord
41911.jpg
Fusion med fordele: Forsikringsmæglere i ny form styrker landmændenes forsikring
41909.jpg
En kold overraskelse: Fund af Covid-19 på is i Kina
41907.jpg
7,4 millioner kroner afsat til klima-projekter
41903.jpg
KHL sender 3 millioner tilbage til medlemmerne
41892.jpg
L&F mener: Mere risikovillig eksportkredit er godt nyt for fødevareklyngen
41887.jpg
Hvor mange bliver fyret på grund af kvælstofkrav?
41880.jpg
Den grønne bølge rammer snart maskinerne

Mest læste i dag

Tidligere zoo-direktør bliver formand for Den Danske Naturfond
Lagkagehuset bliver fast partner hos Too Good To Go
Hun skal stå i spidsen for varerne i Danmarks nye lavprissupermarked
Danmark har fået nye officielle kostråd
Veganere har større risiko for knoglefraktur
Rema 1000 og Schulstad sløjfer hver anden levering med lastbil
Prisstærk majs trækker hvede og sojaprisen op
McDonald’s Danmark får sit første veganske produkt på menuen
Endnu et erhverv i klemme hos Fødevarestyrelsen
175 millioner giver styrke til grøn SMV-bølge

Mest læste 7 dage

Landbrugets legitimitet er under pres
Arla Foods vil fordoble onlinesalg af mejeriprodukter
Danskernes bio-skrald skal gøde markerne
Dagrofa indgår stor aftale med Naturli' om plantebaserede fødevarer
BASF skal producere medicinalkasser af genanvendt plast til Covid-19-vaccine
Brug Covid-19-genopretning til at stoppe skadelig fødevareproduktion
Nyt dansk forsøgsprojekt med Conservation Agriculture i støbeskeen
Ny departementschef i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Danish Crown køber svensk pølseproducent
Cargill åbner gigantisk foderfabrik i USA