Landdistriktsforsker: Landbrugets legitimitet er under pres

- Hvis man skal have noget, som understøtter erhvervsudviklingen i landdistrikterne og større diversitet i udviklingen, så må man se på værditilvækst i primærproduktion, siger landdistriktsforsker Egon Noe.
- Hvis man skal have noget, som understøtter erhvervsudviklingen i landdistrikterne og større diversitet i udviklingen, så må man se på værditilvækst i primærproduktion, siger landdistriktsforsker Egon Noe.

Tilbagegangen for de selvejende familielandbrug rokker ved den folkelige opbakning. Det bør imødegås med landbrugsreformen, siger professor Egon Noe fra SDU.

Regeringen og Venstre har bebudet, at de vil have meget fokus på at bevare konkurrenceevnen, når EU’s landbrugsreform skal udmøntes herhjemme i en såkaldt national strategiplan.

Men Folketinget bør også have øje for at styrke en folkelig opbakning om landbrugsproduktionen. For de gamle dages opbakning er blevet sat under pres gennem mange års strukturudvikling i landbruget.

Det siger professor og centerleder ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, Egon Noe.

- Det kommer i høj grad til at spille en rolle fremover, at selvejerlandbruget er helt under opløsning. Det findes efterhånden ikke en landmand, vi andre borgere kan identificere os med. Det er i stigende omfang virksomhedskontruktioner og kapitalfonde, der driver dansk landbrug. Der vil i stigende grad blive sat spørgsmål ved, hvorfor landbruget skal have særlige vilkår i forhold til andre typer virksomheder. Ud fra landdistriktsudvikling som perspektiv giver det ikke så meget mening, at landbruget skal have særlige vilkår, siger Egon Noe, som er agrarøkonom med en Ph.d i landdistriktssociologi.

Landbrugets rolle i samfundet er i forvejen omdiskuteret i offentligheden, også i lyset af miljø-, klima- og naturdebatten. Og det er en debat, der vil tage til, forudser han. Også om hvordan landbrugsstøtten fremover skal vægtes mellem kommercielle og grønne hensyn.

Kamp om det åbne land spidser til

- Lige nu er der en grundlæggende diskussion af, hvordan CAP-reformen skal implementeres i Danmark. Hvem der skal tilgodeses. Mit gæt er, at den her kamp vil spidse til. For den legitimitet og politiske indflydelse, som landbruget har, er historisk betinget. Og på et tidspunkt vil den historiske forankring knække over. Vi vil stadigvæk være et landbrugsland. Men den måde, vi opfatter landbruget på i dag, er langt væk fra den virkelighed, der er derude.

Selv ude i landdistrikterne, hvor opbakningen til erhvervet ellers traditionelt har været størst, er landbrugets »license to produce« noget flosset: Altså det mantra, som Landbrug & Fødevarer har slået på for at skaffe landbruget større anerkendelse for erhvervets indsats med både at producere gode fødevarer og at tage hensyn til miljø og natur.

Her bliver der færre og færre job inden for landbrugssektoren, der traditionelt har fyldt langt mest i landdistrikterne.

- Landbrugspolitikkens primære fokus har i de seneste år været på at understøtte konkurrenceevne og effektivisering. På et dansk landbrug skulle hjælpes til at blive endnu mere konkurrencedygtig på bulk-fødevarer. Men den strategi har ikke været særlig effektiv i landdistriktsudviklingsperspektiv. Man har fokuseret på at reducere omkostningerne, især på arbejdskraft. Så det er ikke så mange arbejdspladser, landbruget generer lokalt. Mange af de afledte arbejdspladser i fødevareindustrien, som tæller med i statistikkerne, kommer ganske vist nationalregnskabet til gode. Men de kommer ikke lokalsamfundene til gode.

Landbrugsbeskæftigelse i tilbagegang

- Selv om arbejdspladser i landbruget stadig udgør en relativ stor andel af arbejdspladserne ude i nogle af yderkommunerne, så er beskæftigelsen aftagende. Og for en dels vedkommende er det sæsonarbejde og ufaglært arbejdskraft, der er tale om. Og det er med til at understøtte skævvridningen af Danmark, siger Egon Noe.

Også hele den grønne diskussion har lagt et stigende pres på landbrugets legitimitet.

- På trods af, at vi nu i 30 år har arbejdet med temaer om biodiversitet og om landmanden som landskabsforvalter, så er udviklingen i det åbne land i forhold til biodiversitet og småisotoper kun gået tilbage. Mange steder er oplevelsen af at bo i de små landsbyer i oplandet i stigende grad blevet meget præget af det omkringliggende landbrug.

Ganske vist er der mange steder lokalt »en god synergi« mellem landbrug og landboere, påpeger SDU-forskeren. Men, tilføjer han:

-Der har været en diskussion om, at hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, så må man flytte. At når man bor på landet, så skal det lugte af gylle. Men i den diskussion ligger der også et diskussionsemne om hvorvidt, det åbne land skal være forbeholdt en intensiv landbrugsproduktion. Det er en værdikamp, der er derude og som nogle steder er meget hård og andre steder mindre hård.

I Folketinget siger formanden for Miljø- og Fødevareudvalget, Anders Kronborg (S), at den vigende, folkelige opbakning skal imødegås blandt andet med oplysningskampagner, finansieret med nogle af landbrugsstøttemidlerne, om, hvad godt landbruget gør for samfundet, og hvad CAP’ens grønne omlægning vil betyde for miljø, klima og natur.

CAP-reform kan skabe ny udvikling

- Det er en udfordring, at flere mennesker bor i byerne, og færre mennesker bor på landet, så en mindre befolkningsandel stifter bekendtskab med landbruget. Vi har været godt stillet i Danmark med, at landbruget har haft en stor opbakning blandt befolkningen. Men hvis den opbakning skal fortsætte med at være der, så er det meget væsentligt, at der bliver oplyst om landbruget, og at folk kommer ud og ser en bondegård og dyrene. Så der forestår et oplysningsarbejde.

For Egon Noe at se rummer CAP-reformen potentiale til at skabe en ny udvikling.

- Med de fokus, der er på biodiversitet og på at understøtte nye udviklingsveje i forhold en mere plantebaseret produktion og en større diversitet i landbrugsproduktionen og en udvikling af helt nye fødevareprodukter, er der nogle meget store omstillingsmuligheder for landbruget. Der er mere fokus på, hvordan vi forvalter vores naturressourcer, og hvordan vi forvalter kvaliteten i landbrugets primærproduktion og på miljø og biodiversitet. Det åbner muligheder for at øge kvaliteten i landdistriktsudviklingen og befolkningsudviklingen.

- Det er helt oplagt, at der er nogle muligheder i reformen for at støtte landbrugets legitimitet. Mange af de landmænd, som træder frem i debatten, er nogle, som nyder stor anerkendelse. Der er et kæmpe potentiale for det.

Han ser en mulighed for landbruget for at blive mere lokalt forankret, hvis produktionen omstilles til at skabe værditilvækst i selve primærproduktionen på bedrifterne i stedet for i den industrielle forarbejdning i de store slagterier og mejerier.

- Hvis man skal have noget, som understøtter erhvervsudviklingen i landdistrikterne og større diversitet i udviklingen, så må man se på værditilvækst i primærproduktion, siger Egon Noe.

Efterlyser øget værdiskabelse i bedrifterne

Han nævner Gram Slot og Hestbjerg Økologi med egne mærkevarer, som sælges gennem henholdsvis Rema 1000 og Coop. Under mærket Poppelgrisene producerer og sælger Hestbjerg Økologi kødudskæringer fra grise, som fødes og i den første tid vokser op på udendørsarealer med delvis skovvækst.

- Her producerer man noget af en anderledes kvalitet i forhold til den måde, grisene vokser op på og produceres på, og som er med til at skabe et andet landskab. Her tjener man ikke penge på at producere så mange grise som muligt, men på at lave nogle grise af god kvalitet, som folk vil betale mere for. Vi forbrugere er også efterhånden ved at genopdage forskelle i kvalitet. En udvikling vi har set blandt andet inden for melkvalitet og brød.

-Det behøver ikke at være i småskala for produktionen, det kan også være i storskala. Men der er tale om en anden udviklingslogik for landbruget i forhold til bare at producere flere enheder til en billigere pris, siger han om sådan en forretningsmodel for en landbrugsbedrift.

Andet end CAP præger udviklingen

Der er grænser for, hvor meget CAP-reformen kan understøtte småbrug, fordi hele fødevareproduktionen herhjemme bygger på, at produktion, forarbejdning, detailsalg og myndighedskontrol er underlagt rationalet for industrialiseret drift.

- De små producenter er nødt til at finde andre strategier og levere for eksempel til gourmet-restauranter eller ved direkte salg. Hvis de laver en aftale med et supermarked, så risikerer de, at supermarkedet pludseligt hellere vil have en anden småproducent som leverandør. Og så er de på den. Det knækker mange nakken på.

- Selv om der i forhold til forretningskoncept og bæredygtighed er et potentiale i CAP-reformen på rigtigt mange parametre, så er der nogle forhindringer i den grundlæggende fødevarestrategi, som vi har i vores land, der har gjort det om ikke umuligt, så ganske vanskeligt at indløse det potentiale, siger Egon Noe.

EU’s landbrugspolitik kan så ikke alene styre udviklingen i landbrugs- og fødevaresektoren, påpeger SDU-professoren.

- En landmand får ikke smidt penge i nakken, bare fordi han siger, at han vil dyrke noget quinoa. Udviklingen er meget styret af, hvilke forestillinger den finansielle sektor har om landbrugets fremtid. Og det afgør hvilke landmænd, der får lov til at overleve. Den finansielle sektor lever lidt skjult, men har en enorm indflydelse på udviklingen.

Få de seneste nyheder fra AgriNews i indbakken

Mest læste | Politik

Nyhedsoverblik

SENESTE NYT

41918.jpg
Rapsprisen korrigerer nedad – men peger op på lang sigt
Den russiske regering besluttede i december måned at pålægge eksporttold på russisk hvede. Denne eksporttold vil nu blive sat endnu højere op på grund af frygt for en eskalerende inflation i landet.
Rusland vil sætte eksporttolden yderligere op for hvede
De ukrainske kornpriser til eksport rammer nu det højeste niveau i mere end syv år.
Ukrainsk eksportpris for hvede i ny rekord
41911.jpg
Fusion med fordele: Forsikringsmæglere i ny form styrker landmændenes forsikring
41909.jpg
En kold overraskelse: Fund af Covid-19 på is i Kina
41907.jpg
7,4 millioner kroner afsat til klima-projekter
41903.jpg
KHL sender 3 millioner tilbage til medlemmerne
41892.jpg
L&F mener: Mere risikovillig eksportkredit er godt nyt for fødevareklyngen
41887.jpg
Hvor mange bliver fyret på grund af kvælstofkrav?
41880.jpg
Den grønne bølge rammer snart maskinerne

Mest læste i dag

Udledning skal ned med yderligere 15.000 tons
Oliefrø fastholder de prisfaste takter
Dagrofa indgår stor aftale med Naturli' om plantebaserede fødevarer
BASF lancerer nyt aktivstof i insekticider
Tidligere zoo-direktør bliver formand for Den Danske Naturfond
Sympatisører skal demonstrere mod indisk landbrugsreform i København
Nyt dansk forsøgsprojekt med Conservation Agriculture i støbeskeen
Minkforhandlinger genoptaget med 15-17 milliarder på bordet
Lagkagehuset bliver fast partner hos Too Good To Go
Hun skal stå i spidsen for varerne i Danmarks nye lavprissupermarked

Mest læste 7 dage

Landbrugets legitimitet er under pres
Arla Foods vil fordoble onlinesalg af mejeriprodukter
Danskernes bio-skrald skal gøde markerne
Dagrofa indgår stor aftale med Naturli' om plantebaserede fødevarer
BASF skal producere medicinalkasser af genanvendt plast til Covid-19-vaccine
Brug Covid-19-genopretning til at stoppe skadelig fødevareproduktion
Nyt dansk forsøgsprojekt med Conservation Agriculture i støbeskeen
Ny departementschef i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Danish Crown køber svensk pølseproducent
Cargill åbner gigantisk foderfabrik i USA